Blog-arkiv

onsdag den 27. februar 2013

Nej til SU-nedskæringer


Nu går der lige lidt politik i det. I har måske hørt om regeringens nye SU-reform, som skal få unge hurtigere igennem uddannelsessystemet. Regeringen har tænkt sig at spare 2 milliarder kroner på SU'en som skal gå til erhvervslivet. Jeg vil ikke gå i detaljer, da det hurtigt kan blive et laaaaangt indlæg, men du kan læse mere om det her
Hør desuden debatten mellem en for- og imod på P1 her

Vi er en stor gruppe studerende som siger NEJ til SU-nedskæringerne. Regeringens SU-forringelser vil ramme socialt skævt, og går også imod regeringens egne målsætninger om, at få flere unge hurtigere igennem en uddannelse.
Derfor samles vi på Københavns Rådhusplads i morgen (torsdag d. 28-02) kl. 15:00 og går samlet videre til Christiansborg Slotsplads for at råbe politikerne op. Der er lige nu over 10.000 tilmeldte til demonstrationen på facebook. Der kører busser rundt i hele landet og samler folk op som skal med, og du er meget velkommen! Læs mere om eventet på facebook her
Jeg synes man bør tage ansvar og deltage, hvis ikke for en selv så for ens med-studerende.  Selvom den nye reform måske ikke rammer en selv, rammer den så mange andre. Man kan selvfølgelig have en anden holdning, sådan er det jo. Jeg vil meget gerne høre din mening om det hele :-) 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar